BPC-157 og den Gastrointestinale Mucosa
Den gastrointestinale mucosa er det vævssystem, hvorfra BPC-157 originalt blev afledt. Gastrisk mucosa opererer under kroniske kemiske aggressionsbetingelser modvirket af cytoprotektive mekanismer, herunder mucussekretjon og epithelfornyelse.
Gastrisk Cytoprotection
I ethanolbehandlede gastriske ulcermodeller i rotter reducerer BPC-157 ved 1–10 μg/kg IP den ulcerede flade med 40–70% over kontrol (p<0,01). Mekanismen involverer EGF- og TGF-α-opregulering, øget mucosalt blodflow med 30–50%, og bevarelse af mucosabarrieren i Caco-2-celler (35–55% attenuation af LPS-induceret TEER-fald).
COX-2-Modulering og Prostaglandinsignalering
BPC-157 viser et bifasisk COX-2-moduleringsprofil: reducerer COX-2-ekspression ved akut inflammation med 25–40%, mens COX-2 i healingsfasen (dag 3–7) forbliver forhøjet i behandlede grupper, konsistent med en reparativ rolle.
Mucosabarriere: Tætte Forbindelser
BPC-157 i Caco-2-celler behandlet med TNF-α producerer occludin-opregulering med 30–45% og claudin-4-opregulering med 25–40% (p<0,05). In vivo i DSS-colitis C57BL/6J-mus attenuderer BPC-157 kolon-inflammation og bevarer ZO-1-ekspression.
Tarm-Hjerne-Aksen og Neurologisk Aktivitet
BPC-157 i colitis-modeller reducerer angstfyldt adfærd i EPM (tid i åbne arme øget med 25–40%, p<0,05). In vivo-mikrodialysedata viser forøgelse af ekstracellulær dopamin i nucleus accumbens med 20–35%. Alpha Nordisk præsenterer disse oplysninger udelukkende til dokumentationsformål. BPC-157 leveres under lot A26Q2BPC0612. Dette materiale er til brug i forskning og laboratorium. Ikke til ikke-superviseret humant forbrug.